CMS står for Content Management System, frit oversat betyder det Indholds Styrings System.
Formålet med et CMS er at gøre det let at oprette og vedligeholde indhold på en hjemmeside, uden tekniske færdigheder.
En hjemmeside består principielt af tre dele. Det grafiske design, den tekniske opsætning samt det elementære indhold.
TYPO3 CMS adskiller helt grundlæggende de tre ovenstående dele.
På den måde optimeres de tre processor hver især, ved at den enkelte gør det denne er bedst til.
Førstehåndsindtrykket, bliver oftest bedømt på det grafiske design. Derfor er det vigtigt at designet på hjemmesiden er tidløst, appetitvækkende samt professionelt opsat, med brugervenlighed i højsædet.
I samarbejde med en professionel designer, laves et grafisk layout, der afspejler virksomhedens profil samt ideologi.
Med TYPO3 CMS, er det endvidere muligt at udvide, modificere eller helt ændre designet, uden først at skulle separere indholdet, for derefter at indsætte det i det nye design.
For at kunne bibeholde et professionelt design på hele hjemmesiden, er det vigtigt at der er visse rammer for ensartethed, såsom skrifttyper, marginer, billedstørrelser osv.
TYPO3 sikrer helt automatisk, at alle disse ting bliver kontrolleret, således det altid er den samme font, som bliver brugt på de forskellige sider.
TYPO3's unikke billedemotor skalerer automatisk billeder ned i størrelse, så disse ikke medfører at designet krakelerer. Når billederne skaleres ned optimeres disse også i størrelse, så de besøgende ikke skal hente unødvendige data ned, for at se hjemmesiden.
Indhold er meget vigtigt for en hjemmeside. Hvis folk først er kommet ind på hjemmesiden, skal de gerne blive der til man har fået bragt ens budskab videre.
Man får mulighed for at ændre i indholdet, uden teknisk hjælp og omkostninger til en evt. webmaster. På trods af at det ikke er en professionel der har rettet i indholdet, undgår man grafiske fejl og problemstillinger, da systemet styrer opsætningen.
Uden det rigtige indhold, bliver en hjemmeside ikke fundet af de forskellige søgemaskiner. Indholdet i form af brødtekst betyder en del for disse søgemaskiner. Da man kan opdatere når man har tid og lyst, er der større sandsynlighed for at opdateringen rent faktisk finder sted.
Vil du vide mere om CMS og de forskellige systemer der er på markedet, må du endelig kontakte os.